Galleri: Abildgårdskolen fejrer 39 års fødselsdag
02-02-2012 | Skole og arbejde
Af Sara Maria Christensen
Der var taler, hip hop, kor og artisteri, da elever og lærere fejrede skolens fødselsdag onsdag. Selvom der har været udfordringer det forgange år, var der alligevel meget at fejre.
Som vinder af Integrationsprisen Den gyldne frø, modtog skolen sidste år 10.000 kroner. Det var med stolthed i stemmen, at skoleinspektør Allan Feldskou, kunne fortælle at eleverne havde besluttet at halvdelen af pengene skal gå til børn i Afrika via Danmarksindsamlingen.
Abildgårdskolen kan også bryste sig af at være blevet placeret som nr. 1 (sammen med Søhusskolen) blandt skoler i Odense, der har klaret sig bedre end forventet.
Omstillingsparate elever
En af udfordringerne har været at skulle finde plads til 150 nye elever fra Humlehaveskolen og Højstrup skole. En udfordring, som elever og lærer har løst på bedste vis:
- I har tilført skolen nye ting, sagde skoleinspektøren henvendt til de ’nye elever’: Og I andre har været gode til at tage mod de nye. Tilsammen er vi blevet en endnu bedre skole.
Med disse ord blev der skudt gang i en times underholdning, til elever og læreres store begejstring. Med de nu i alt 620 elever og 100 lærere, havde skolen dog vist sig for lille til at samle alle i skolens forhal. I stedet blev dagen fejret i festsalen på Mulernes legatskole:

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|