Fyringer på Vollsmoses skoler
24-01-2012 | Nyt om navne
Specialskoler må holde for viser Fyens Stiftstidende afsløring af, hvor i de odenseanske skoler, sparekniven svinges efter sommerferien.
Tirsdag fortæller FYENS.DK, hvordan de 124,4 fuldtidsstillinger, der skal skæres væk, fordeler sig på de odenseanske skoler.
Det er især skolerne med de største udgifter til lærerlønninger, som må holde for. Det betyder blandt andet at Abildgårdskolen skal skære mest af alle skoler i Odense Kommune.
Allan Feldtschou, skoleinspektør på Aildgårdskolen bekræfter overfor Vollsmose.dk, at der kommer til at ske fyringer. Hvor mange ved han endnu ikke præcist.
- Men lærerne blev orienteret på et møde mandag i sidste uge. Nu må vi se, hvor mange det kommer til at dreje sig om. Det kommer helt an på, hvor mange der vælger at gå på efterløn, pension, nedsat tid, orlov m.v. slutter Allan Feldschou.
Særlige udgifter
Fælles for de skoler der rammes hårdest er, at de har særlige udgifter til tosprogede elever og specialelever, skriver fyens.dk.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|