Frivillig Fredags nye hjemmeside er i luften
16-06-2011 | Skole og arbejde
15. juni går Frivillig Fredags nye hjemmeside i luften med en ny forside og flere funktioner.
På hjemmesiden - www.frivilligfredag.dk - kan man herefter følge med i en blogstafet med forskellige bloggere, der skriver om frivillighed, løbende læse nyheder og historier om Frivillig Fredag fra hele Danmark, downloade plakater, pjecer og logoer, se videoer, deltage i afstemninger og meget mere. Man kan også finde et idékatalog, hvor der er samlet 35 konkrete forslag til aktiviteter, som kan fungere som inspiration for alle, der kigger forbi hjemmesiden.
Det skriver Frivilligrådet i en pressemeddelse.
Samme dag udsendes desuden den første Frivillig Fredag nyhedsmail, og man har mulighed for at tilmelde sig nyhedsmailen på forsiden af frivilligfredag.dk.
Frivillig Fredag
Frivillig Fredag bliver frivillighedsårets hovedbegivenhed - dagen hvor den frivillige verdens kæmpe indsats skal fejres. Samtidig skal borgere overalt i landet have mulighed for at yde en frivilligindsats. Frivillig Fredag løber af stablen 30. september, men allerede nu er foreninger, frivilligcentre, kommuner og virksomheder i gang med at planlægge, hvad de vil lave på dagen.
Hjemmesiden fungerer som selve omdrejningspunktet for aktiviteterne på Frivillig Fredag, og alle har mulighed for at synliggøre deres aktiviteter op til og på selve dagen her – også selvom arrangementet stadig er i planlægningsfasen.
På sitet kan man ud fra et kort over Danmark eller ved at søge på en dato se, hvad der rører sig i
den frivillige verden.
Man kan se små film og spots, høre frivilligsangen, læse artiklerne, blogstafetten
og støtteerklæringerne.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|