Fremskudt jobcenter åbnet
01-06-2011 | Skole og arbejde
1. juni var der åbning af Jobcenter Odense, afdeling JC 5240. Afdelingen er en såkaldt fremskudt jobcenterafdeling i boligområderne Vollsmose og Solbakken.
Rådmand Peter Rahbæk Juel stod for den officielle åbning, der foregik foran indgangen til Kulturhuset.
Rådmand Peter Rahbæk Juel åbnede det fremskudte jobcenter. Foto: Esbern Juhl
- Formålet med det fremskudte jobcenter er at gøre en ekstraordinær indsats på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Fokus vil være på unge mellem 15-29 år, hvor det vil handle om at få flere i gang med en uddannelse og flere ud på arbejdsmarkedet, siger Peter Rahbæk Juel til vollsmose.dk og fortsætter:
- Vi har eksempel fra en af parkerne på, at to ud af tre i den arbejdsdygtige alder går rundt som ledig, så det fremskudte jobcenter skal gerne være med til at bryde ledighedsstatistikken. Jeg håber, at beboere og brugere i området vil profitere af indsatsen på jobcenter-området.
Ungesagsbehandler Bodil Mortensen yderst til venstre er medarbejder i det fremskudte jobcenter. Det samme er arbejdsmarkedskonsulent Judy Dahl Frederiksen, nummer tre fra venstre. Foto: Esbern Juhl
Det fremskudte jobcenter vil være at finde til venstre for indgangen til Vollsmose Bibliotek.
Indsatsen er et 1-årigt projekt, som finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og udføres i samarbejde mellem Jobcenter Odense, Udførerdelen og Integration under Beskæftigelsescentret i Odense Kommune.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|