Frederik fra X-factor underholder til Vollsmoses store bagedag

Frederik fra X-factor spiller i Vollsmose
28-09-2011 | Kultur og sport
Lørdag d. 8. oktober kl. 12.00-16.00. afholdes der en kæmpe bagedag i Vollsmose Kulturhus. Det bliver en hyggelig dag med masser af velsmagende bagværk, underholdning og sjove bage-aktiviteter for både børn og voksne.
Flere lokale bagertalenter fra Vollsmose viser deres kundskaber for ideen er, at vi bager på tværs af kulturelle, sociale og etniske skel og lærer af hinandens traditioner og skikke.
Alle er velkomne til at bage – eller bare smage
Alle beboere fra Vollsmose er inviteret, ligesom vi håber, at der også vil komme mange ude fra.
Så forhåbentligt vil rigtig mange bage en kage, brød eller noget helt andet derhjemme og tage det med til Kulturhuset. Her kan alle så købe og smage hinandens bagværk og lækkerier, dele opskrifter m.v. Vi forærer en pose med bl.a. bage-ingredienser til alle, der medbringer eget bagværk.
Men man er lige så velkommen, hvis man bare vil opleve, købe og smage på lækkerierne i Kulturhuset. Her bliver masser at se på. Smagsprøverne kan købes meget billigt og pengene går til et lokalt projekt for børnene i Vollsmose.
Underholdning for både børn og voksne
Vi har fået den kendte sanger og musiker, Frederik fra X-Factor, til at medvirke. Han dukker op med sin guitar kl. 13, og serverer musik for både børn og voksne.
Vi håber at se dig.
Vi tror og håber, at Kulturhuset omdannes til et duftende og hyggeligt samlingssted for rigtig mange mennesker. For bagning er hyggeligt og dejligt, og så er det noget vi alle kan samles om.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|