Lær om journalistik: Fortæl historien

Underviser: Trine Vu, journalist
05-04-2011 | Helhedsplanen
At fortælle historier er ingen kunst. Kunsten er at få folk til at høre efter.
Tirsdag den 12. april kan du få gode råd og redskaber til, hvordan du fortæller dine historier sådan, at modtageren også synes, de er værd at bruge tid på.
Dagens stikord
Hvad er din historie? Om at vælge en vinkel på historien og holde fast i den.
Spørge Jørgen vidste det: Spørgsmål er guld værd. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du spørger. Om interviewteknik.
Indledningen er din lasso – brug den. Hvis du ikke kan fange læserens eller lytterens opmærksomhed, opdager de slet ikke din gode historie.
Har du en idé? Om brainstorming og idéudvikling ved hjælp af mind map.
Præsentationen er halvdelen af historien. Om at huske at tænke på billeder og om hvor vigtigt det er, at tekst og billeder passer sammen.
Om arrangementet
Dagen er det andet i et forløb på tre, hvor interesserede kan snuse til journalistfaget. Forløbet er målrettet beboere, der er interesserede i at skrive og formidle et budskab. De tre arrangementer er arrangeret af Mediehus Vollsmose, Unge2unge og Fritidsjobprojektet - i et Naboskole regi.
Underviser
Der vil undervejs både være små øvelser og rig lejlighed til at fortælle gode historier.
Underviser er journalist Trine Vu, der har 14 års erfaring fra mediebranchen og elsker gode historier.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|