Farverige strikkerier i kulturhuset
08-07-2011 | Kultur og sport
Farverige, fantasifulde og unikke. Det kan man roligt kalde de kreationer, der for tiden er udstillet i Vollsmose Kulturhus. Og man kan tilføje, at det med garanti har været sjovt og hyggeligt at lave dem.
Strikkegraffiti, eller ’yarn bombing’, kalder kunstnerne Gitte Skovmand og Eva Holm det, dehar lavet hen over foråret – godt hjulpet af lokale frivillige kræfter, der har strikket med i kulturhuset og på Kulturmaskinen i Odense C.
Cykler, lygtepæle, træer, tasker og meget andet er blevet viklet ind i farvestrålende garn. Ja, en hel bil er endda blevet dekoreret til charmerende ukendelighed – en gammel Citroën 2CV.
Den kunne desværre ikke komme med op ad trappen til kulturhuset. Til gengæld kan man opleve nogle af de mange andre kreationer – og se billeder af dem, der ikke blev plads til.
Der er gratis entré udstillingen, som kan ses i Vollsmose Kulturhus’ åbningstid frem til 30. august.
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|