Det er familien, der er forhindringen, hvis etniske minoritetskvinder vil slippe ud af voldelige forhold, som kan være alt fra spark og slag til ydmygelser. Årsagen er en stærk familiefølelse, en mandsdomineret familiestruktur og angst for at fortælle om de voldelige overgreb.

- Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt, siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d., og medfatter til undersøgelsen, til Information.

Undersøgelsen er foretaget blandt 42 kvinder, heraf er 40 med etnisk minoritetsforhold, af Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Forskerne har interviewet kvinderne, der har fortalt om vold i hjemmet.

- Volden mod kvinderne foregår inden for hjemmet og bliver ikke begået af en fremmed. Det er den faste base, hvor man skulle være tryg, der lægger rammer til den ofte brutale vold, som man kender det for generel vold. Men for etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer, siger Sofie Danneskiold-Samsøe til avisen.

Slave i eget hjem

Information skriver, at det er lige fra ægtemand, brødre, sønner, onkler til svigerfædre, der er voldelige. Der er dog også kvinder i familien, som deltager i volden, da der er et særligt hierarki blandt kvinder i familierne. En kvinde fortæller for eksempel til forskerne, at hun lever under husslavelignende forhold, hvor hun blandt andet må klippe svigerforældrenes negle, lægge dem i seng og stå for al husholdning og madlavning.

- Især kvinder, der er blevet giftet til Danmark, lever isoleret, og de forhindres i at begå sig i det omgivende samfund og kende til de muligheder, der er, og de rettigheder, kvinderne har til for eksempel at lære dansk eller have kontakt med deres egen familie. De kan være udsat for decideret at blive låst inde og får aldrig mulighed for at få kendskab til deres rettigheder, siger Sofie Danneskiold-Samsøe og fortsætter:

- Derudover bliver de ofte blidt ind af manden og hans familie, at de har meget ringe rettigheder eller bliver henvist til en ikke-eksisterende lovgivning, så de bliver i ægteskabet.

40 ud af de 42 etniske minoritetskvinder har benyttet sig af et krisecenter for at komme ud af volden. Ifølge kvinderne skal kvindekrisecentre spille en større rolle for at hjælpe de etniske minoritetskvinder.