Det bliver svært at forlade den aktive kirke og gerningen som sjælesørger for Vollsmose mange forskellige borgere. Torben Hangaard ville egentlig have trukket sig tilbage i 2017. Men hvis helbredet tillader det, vil han gerne fortsætte til 2020. Foto: Thomas Juhle Bruun

 

Igennem 25 år har han kæmpet for gensidig respekt. Igennem 25 år har han været samtalepartner for mange i Vollsmose. Igennem 25 år har han slået et slag for integrationen. Igennem 25 år har han stået i Vollsmose Kirke og prædiket håb og næstekærlighed. Den 1. februar kan Torben Hangaard fejre sit 25 års jubilæum som præst i Vollsmose. 

 

Et kvart århundrede som offentlig person i Vollsmose kan avisen selvfølgelig ikke lade gå upåagtet hen. Vi har derfor sat Torben Hangaard i stævne på hans arbejdsplads gennem 25 år – Vollsmose Kirke.

Da jeg ankommer til kirken en lun dag i januar, er han stadig iført sin præstekjole, Han har lige forrettet en begravelse. Efter han har skiftet til civilt tøj, sætter vi os ind i et lille lokale, hvor præsten begyndte at snakke.

Torben Hangaard er Bolbro-dreng. Familien boede på Stadionvej. Dengang var Odense Stadion centrum for mange store sportslige begivenheder, som boksning, cykelløb og selvfølgelig fodbold. Netop sport fyldte meget i barndomshjemmet. Torben Hangaard selv dyrkede højdespring på eliteplan og vandt store stævner. 

- Jeg havde et rigtig dejligt barndomshjem, hvor alle var velkomne. Der var højt til loftet og vi havde en stor grad af frihed, fortæller Torben Hangaard

 

Faderen var repræsentant og senere direktør for en betonvarefabrik. Han var dog også inkarneret socialdemokrat – en politisk holdning, som sønnen har videreført, blandt andet byrådsmedlem gennem tre valgperioder.

Faderen døde allerede som 55-årig. Men Torben Hangaard, der tidligt fattede interessere for historie, fulgte faderen råd om at læse mindst ti sider faglitteratur hver dag. Specielt romersk historie interesserede den unge Torben Hangaard.

- Min mor var humanistisk indstillet og interesserede sig meget for kunst- og kirkehistorie. Så det har måske smittet lidt af, siger Torben Hangaard og fortsætter med et intenst blik i øjnene:

- Hvert år tog vi på ferie i Rom, så den by har altid fascineret mig. Jeg lærte italiensk på den naturlige måde ved at snakke med byens borgere. Derfor har mange af mine senere studier netop foregået i Rom. Ja, jeg boede der faktisk en overgang.

 

Torben Hangaard tog hovedfag i historie, og derefter læste han kirkehistorie, samtidig med at han boede i Egeparken i Vollsmose. Efter en teologisk overbygning kunne han kalde sig præst.

Det første embede var i Horne ved Faaborg. Men derefter kom han til Vollsmose, hvor han i den grad stadig er aktiv.

Der er mange tilgange til præstegerningen. Men for Torben Hangård var det ikke et kald at arbejde som præst.

- For mig er det en uddannelse på lige fod med for eksempel tømrer eller murer. Jeg har taget en uddannelse, der interesserer mig – ligesom alle andre, der tager en uddannelse, forklarer Torben Hangaard og fortsætter:

- Det at være præst er ikke alene at stå i kirken om søndagen. Der er meget arbejde ved siden af. Der skal for eksempel gennemgås kildemateriale til søndagens prædiken, som har sin substans i dagens tekst, der skal fortolkes og gøres levende. Der er studiekredse. Der er foredrag. Der er integrationsarbejde.

Desuden er der de mange personlige samtaler med kirkens brugere – måske Torben Hangaards vigtigste opgave i dag.

- Jeg foretrækker at føre samtalerne i folks private hjem. På den måde får jeg et indblik i deres liv og interesser. Det er meget gavnligt, for eksempel i forbindelse med en begravelse. Min aller ypperste opgave som præst er at give håb. Uanset hvilken situation du står i, er der altid håb – og det håb skal jeg give videre.

 

Da Vollsmose igennem 1990’erne og 2000’erne undergik en kulturel og religiøs forandring, tog Torben Hanggård udfordringen op ud fra devisen om, at der skal være plads til alle.

Han tog kontakt til den lokale imam, Abu Hassan, og i fælleskab fik de islam og kristendommen til at arbejde sammen – og ikke imod hinanden. Det har for Torben Hangaard været et stort og betydningsfuldt arbejde.

Men ikke alene har Vollsmose udviklet sig i de sidste årtier. Det har Vollsmose Kirke også. Det er lykkedes at gøre kirken til et kulturelt samlingspunkt for mange forskellige aktiviteter.

- Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med menighedsrådet. Det har været grundlaget for, at vi i dag kan være stolte af de ting, vi har skabt sammen. Vi har en lektiecafé med cirka 100 deltagere. Vi har foredragsaftener. Der er filmaftener, koncerter og mange andre aktiviteter. Vi kan være stolte af vores kirke, fordi den strutter af liv, og dørene er åbne for alle – uanset religion eller kulturel baggrund. Vi er jo alle mennesker for Vor Herre, slår han fast.

 

Ét af de varme emner inden for Folkekirken er diskussionen omkring vielser af homoseksuelle. Her er Torben Hangaards holdning klar og utvetydig. Han har en fasthed i stemmen og et konsekvent udtryk i øjnene, da han delagtiggør jeres udsendte i hans mening om sagen:

- Jeg forstår simpelthen ikke nogle præsters nej til vielse af homoseksuelle. For mig at se skelner begrebet næstekærlighed ikke mellem menneskers seksualitet. Det gjorde man ikke i romertiden, og det gør man ikke i Biblen. Ønsker to mænd eller to kvinder Guds velsignelse af deres kærlighed, så er det min pligt som præst at give dem den velsignelse.

 

Torben Hangaard har i sine 25 år i Vollsmose haft mange oplevelser. Ophold i udlandet. Møde med ærkebiskoppen af Jerusalem. Ildsjæleprisen i 2005. Den Gyldne Frø i 2009. Han skrevet adskillige bøger og mødt mange forskellige mennesker med lige så mange forskellige baggrunde. Han har set store resultater af sin indsats. Men han har også oplevet to hjertestop, der fik ham til at afvikle sit politiske arbejde.

Oprindeligt var planen at stoppe som præst i 2017. Men nu overvejer han stærkt at fortsætte til 2020 – hvis ellers helbredet tillader det for den nu 61-årige sognepræst. Vollsmose har altid haft en stor plads i Torben Hangaards hjerte, og han slutter med at fastslå, at han ser lyst på fremtiden:

- Vi skal blive ved med at udvikle os. Vollsmose skal være i bevægelse hele tiden. Vi skal fastholde den positive ånd, der hersker herude. Men vi skal altid huske, at den korteste vej ikke altid er den lige vej.