Normalt er tre meter høje hegn og hundevagter noget, de fleste forbinder med amerikanske eller sydamerikanske velhaverdomiciler.

Men måske varer det ikke længe, før vagtværn og videokameraer også rykker ind i danske borgerkvarterer. De såkaldte ’gated communities’, hvor et kompleks af lejligheder eller huse er indhegnet, og hvor ingen uden adkomst kommer ind, er i voldsom vækst – nu også i Europa. Sådan skrev Politiken onsdag.

- Man kan se en tiltagende de-solidarisering, siger Professor Tilman Harlander fra universitetet i Stuttgart: Stadig flere vil bo midt i byen, men med særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge professoren ser man det især i en by som Berlin, hvor antallet af fattige er fløjet til vejrs, og hvor der bliver bygget flere og flere boligkomplekser, der er videoovervågede og afskærmet fra omverdenen, udstyrede med swimmingpools, restauranter og andre rigmandsfaciliteter.

Og denne samme tendens gør sig gældende for Danmark, mener Poul Arrøe Pedersen, analyseredaktør på Politiken. - - Faktum er i hvert fald, at danskerne lever mere og mere indkomstopdelt, skriver han i gårsdagens avis.

Statistisk set

I 1981 var det kun 10 procent af københavnerne, der boede i ’ekstreme’ kvarterer – dvs. kvarterer beboet af enten mange rige eller mange fattige. I 1997 var andelen vokset til hele 40 procent.

I de andre storbyer er billedet det samme, ifølge en AE-analyse: I Gellerup uden for Aarhus lever hele 19 procent af beboerne under OECD’s fattigdomsgrænse; i forstaden Risskov er det kun 1,5 procent. I Vollsmose lever næsten hver sjette under fattigdomsgrænsen; i et odenseansk velhaversogn som Tornbjerg er andelen helt nede på 1,8 procent.