Ensretningen på Palnatokesvej og Ejby Møllevej ophæves
28-04-2011 | Skole og arbejde
Fredag 29. april begynder Odense Kommune arbejdet med at ophæve ensretningen på Palnatokesvej og Ejby Møllevej, så bilisterne igen kan køre i begge retninger på de to veje. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Ophævelsen af ensretningerne betyder, at de heller, der har forhindret bilerne i at køre mod nord ad Palnatokesvej, skal fjernes, så broen over Odense Å igen bliver åben for trafik i begge retninger. Hellerne bliver dog først fjernet, når signalanlæggene i de to kryds i begge ender af Palnatokesvej er justeret, og skilte og striber er rettet.
Odense Kommune begynder arbejdet 29. april kl. 8.00, hvor rådmand i By- og Kulturforvaltningen, Jan Boye, er til stede for at markere starten på arbejdet.
Midlertidig ophævelse
Ensretningerne ophæves midlertidigt for at imødekomme de indsigelser, kommunen har fået fra beboerne i området. I fremtiden bliver det dog atter nødvendigt at ensrette Palnatokesvej og Ejby Møllevej for at undgå, at de to veje belastes af for meget trafik, når Thomas B. Thriges Gade bliver omdannet.
Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen planlagte datoer for, hvornår ensretningen skal oprettes igen, men Odense Kommune holder løbende øje med trafikmængden på vejene.

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|