Dorthe Boe Nielsen ny inspektør på Tarup Skole
27-01-2011 | Nyt om navne
Det var en glad Dorthe Boe Nielsen, der kunne fortælle vollsmose.dk, at hun er blevet tilbudt stillingen som ny inspektør på Tarup Skole.
Dorthe Boe er både glad og stolt over, at hun nu skal være inspektør på en skole, efter i mange år at have været viceinspektør på Humlehaveskolen.
- Det er naturligvis en stor opgave, men jeg er utroligt glad for at man har peget på mig til at løfte opgaven.
Det bliver naturligvis også en vemodig dag, når tiden på Humlehaveskolen slutter, fortæller Dorthe Boe:
- Skolen og kollegerne har betydet enormt meget for mig, men samtidig er det også rart at vide, at noget nyt og spændende venter forude.
Dorthe Boe Nielsen tiltræder stillingen som inspektør den 1. april 2011.
Mediehus Vollsmose ønsker Dorthe god vind fremover og held og lykke i det nye job!
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|