Fadumo Ibrahim er igen klar med gode råd til bedre husførelse i Vollsmose. Denne gang handler det om alt det, vi smider i skraldespanden – men som vi burde gå på genbrugspladsen med.
Det ligner skrald, og vi opfatter det som skrald – fordi det er skrald. Men det, du smider ud, har faktisk ofte en værdi. Omkring 80 procent af dit affald kan genbruges, lyder det fra Fadumo Ibrahim, der er miljøkoordinator hos miljøambassadørerne i Vollsmose.
- Jeg holder af og til foredrag for folk, hvor jeg forklarer, hvor affaldet kommer fra. Oprindeligt kommer alt jo fra naturen. Aviser og blade kommer for eksempel fra træerne, og plastic bliver lavet af olie. Papir kan genbruges til at lave blandt andet køkkenruller og æggebakker, og plastic kan genbruges til for eksempel at lave nye plasticflasker eller for eksempel fleece-jakker, siger Fadumo Ibrahim og kommer med en moralsk opsang:
- Hvis man sorterer sit affald ordentligt, kan man spare naturen for meget. Det handler også om klima og CO2 – det er ikke godt bare at brænde det hele af. Det er et spørgsmål om god moral. Der er jo ikke nogen, der holder øje med, om du sorterer dit affald – andet end din egen samvittighed.
Du betaler selv for dovenskab
Egentlig burde det være så enkelt. Modsat villaejerne i forstæderne, der ofte må spænde traileren efter bilen for at komme på genbrugspladsen, har vi her i Vollsmose genbrugspladsen nærmest lige uden for døren. Der er sjældent mere end et par hundrede meter til genbrugspladserne, som ligger i alle boligafdelingerne.
Der er derfor ingen gode undskyldninger for at lade være. Kun dårlige, som dovenskab eller uvidenhed, mener miljøkoordinator Fadumo Ibrahim:
- Det er meget dyrt at sortere affald. Sortering af en hel container koster 6000 kroner. Og det er jo beboerne selv, der betaler, så huslejen risikerer at stige. Det går ud over alle beboere, hvis en lille gruppe ikke sorterer sit affald. Så kan det være, at pengene bliver brugt på service i stedet for eksempelvis aktiviteter til børn.
Genbrugspladserne i Vollsmoses afdelinger har åbent et par timer de fleste dage i ugen. Her findes containere til alle de store grupper af genbrugsmateriale. Pap og papir, flasker og glas, tøj, storskrald, elektronik, farligt affald og så videre.
Går op i affalds-sortering
- Pap og papir skal være tørt, og det må ikke være dækket af madrester. Så brugte pizzabakker eller mælkekartoner dur ikke, mens eksempelvis cornflakes-æsker godt må komme i containeren. Papkasser kan genbruges 100 procent. Men det skal foldes sammen, så de ikke fylder hele containeren for hurtigt, forklarer Fadumo Ibrahim og fortsætter:
- Desværre går mange reklamer og aviser til spilde, fordi folk smider dem ud med deres køkkenaffald. Det er synd, for det er meget papir, det handler om. Nogle steder har man sat sække eller containere op ved postkasserne – brug dem, hvis du ikke gider læse reklamer. Men det bedste er selvfølgelig helt at afmelde reklamerne, hvis du alligevel ikke læser dem. Det gøres på posthuset.
Alle former for glas og flasker kan genbruges. Det gælder ikke kun øl- og sodavandsflasker, men også syltetøjsglas eller glas til for eksempel pastasauce.
- Men igen er det vigtigt, at der ikke må komme madrester med. Så skyl glassene, inden du afleverer dem. Og fjern lågene, for metal skal i en anden container. Metal – gamle cykler, møbeldele, køkkengrej, bestik og så videre – kan genbruges, siger Fadumo Ibrahim, der selv er lidt af en petitesserytter, når det gælder affaldssortering:
- Jeg samler selv sådan noget som bunden af fyrfadslys, når de er brændt ned. Det griner mine børn meget af, haha. Men en vinter havde jeg for eksempel samlet over 300 ’fyrfads-bunde’. Det er altså mere end et kilo metal.
Spørg, hvis du er i tvivl
På genbrugspladserne er der desuden plads til storskrald – for eksempel møbler, tæpper, madrasser og hårde hvidevarer. Ligesom elektronik, der ofte indeholder farlige og giftige stoffer, kan afleveres. Det gælder ting som telefoner, stereoanlæg, cd’er og dvd’er, mikroovne og barbermaskiner.
Tøj, sko og tasker kan man også give videre til genbrug – det skal bare være i ordentlig stand. Man skal generelt efterlade det i tøjcontaineren, som man selv ønsker at modtage det. Det vil sige uden huller, nyvasket og så videre. Og så skal det være pakket i sække eller poser.
En sidste, men ikke mindst vigtig, kategori er det farlige affald. Det gælder for eksempel spraydåser, sparepærer, rengøringsmidler, olie, maling, gamle batterier, kemikalier eller reservedele til knallerter og biler.
- Der er desværre mange, som bare smider den slags ud. Men det er farligt affald. Hvis man er i tvivl, så spørg varmemestrene på genbrugspladsen. Det må man gerne. De ved, hvor affaldet skal hen. Man er også velkommen til at spørge miljøambassadørerne, slutter Fadumo Ibrahim.
Hvilket affald skal i hvilken container?
1. Pap og papir. For eksempel aviser, reklamer, emballage uden madrester og papkasser.
2. Glas og flasker. For eksempel øl-, vin- og sodavandsflasker, emballageglas uden madrester og knust glas.
3. Elektronikskrot. For eksempel mobiltelefoner, computere, radio og stereoanlæg, cd’er og dvd’er.
4. Farligt affald. For eksempel olie, rengøringsmidler, kemikalier, batterier, spraydåser og sparepærer.
5. Jern og metal. For eksempel dåser, møbeldele, cykler og gammelt bestik - men IKKE hårde hvidevarer.
6. Storskrald. For eksempel hårde hvidevarer - komfur, køleskab, vaskemaskine m.v. - tæpper og møbler.
7. Alt det andet - restaffald. For eksempel madaffald og rester, brugte bleer og hygiejnebind, pizzabakker, mælke- eller juicekartoner, brugt køkkenrulle, sod og aske, tandpastatuber og så videre. Hvis det ikke kan genbruges og ikke er miljøskadeligt, skal det i den almindelige skraldespand.