29-08-2011 | Rundt i Vollsmose
Ved folketingsvalget torsdag den 15. september 2011 kan du brevstemme Vollsmose Bibliotek fra fredag den 26. august 2011 til og med tirsdag den 13. september 2011.
Du kan stemme på et parti eller en bestemt kandidat, der stiller op til valget i den storkreds, hvor du bor, det vil sige hvor du er bopælsregistreret i CPR. Hvis du stemmer i en anden kommune end din bopælskommune, vil din brevstemme blive sendt til din bopælskommune.
Det er et øget samarbejde mellem Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter Odense, der har gjort det muligt at udvide brevstemmestederne i Odense fra et til fire, og det skulle gerne smitte af på afstemningsresultatet:
- Vi håber at få flere vælgere af sted til valgurnerne. Det er et tilbud, som vi håber, mange vil gøre brug af, og som kan gøre det mere fleksibelt at stemme i Odense. Specielt vil de ældre borgere få nemmere ved at stemme, hvis det kan gøres i lokalområdet,” siger Lone Sunesen, driftschef i BorgerServiceCenter.
- Det eneste du skal medbringe, når du brevstemmer på biblioteket er billedlegitimation og et sygesikringsbevis, siger Kambiz Kalantar, leder af Vollsmose Bibliotek.
- Når du brevstemmer, vil der være en valgtilforordnet, som vil tjekke din identifikation, udlevere stemmesedlen, registrere din stemme og udfylde et følgebrev.
- På Vollsmose Bibliotek har vi indrettet et rum, hvor man kan afgive sin stemme i ro og fred, fortæller Kambiz Kalantar, og når man så har afgivet sin stemme, bliver den lagt i en kuvert sammen med følgebrevet og sendes til kommunen. Kommunen sørger herefter for, at din stemme bliver afleveret til det rette valgsted på valgdagen.
I 2007 var der ca. 6000 odenseanere, der brevstemte. Både BorgerServiceCenter og Odense Centralbibliotek håber, at deres samarbejde og de tre nye afstemningssteder kan være med til at slå den rekord.
Se hvilke kandidater, der stiller op i Vollsmose HER.