OAB’s direktør kunne for nylig fejre sit 25 års jubilæum i det ene af Vollsmoses tre bolig-selskaber. Han kan se tilbage på en karriere, der har budt på gradvis mere frihed for de almene beboere. Og frem til et otium, der forhåbentlig byder på mere frihed for ham selv.

- Jeg trænger til et fjumreår – det har jeg sgu aldrig haft!

Så klart kan tilbagetrækningen fra et langt arbejdsliv formuleres. Og den, der kender Lars Andersen, direktør i OAB, vil vide, at han ikke bruger meget tid på at pakke vigtige budskaber ind.

Alligevel kom det nok bag på de fleste, at han til sit 25 års jubilæum i OAB for nylig meddelte, at han til næste forår overlader direktørstolen til anden side - og tager hul på ikke bare et fjumreår, men på den del af livet, hvor der pludseligt bliver plads til alt det, man aldrig nåede, mens karrieren kørte i overhalingsbanen.

- Jeg har aftjent min værnepligt. Jeg har da haft et par sommerferier undervejs, men aldrig noget fjumreår. Og jeg vil hellere gå selv nu, end at folk om nogle år undrer sig over, hvorfor den gamle nar ikke er gået endnu, griner Lars Andersen.

Med en fjorten år yngre kone, der er dagplejer, har han dog taget sine forholdsregler i forhold til at være hjemme i dagtimerne. Han overvejer at melde sig som bisidder for Ældresagen og kigger mod Folkeuniversitetet for at holde hjernen i sving. Han løber, og så har han købt en havkajak.

Den planlægger han at blive rigtigt gode venner med i farvandet omkring Svendborg. Men det kræver nok lidt træning:

- Sidst jeg sejlede havkajak var før 1966. Da jeg skulle købe én for nylig, prøvede jeg en model, til ’den der vil lidt mere’. Den var lige spændende nok, fortæller han.

Lars Andersen befandt sig nemlig lynhurtigt i øjenhøjde med fiskene i vandet. Så han valgte en model, der var lidt mindre spændende, og han har siden taget det første kajak-kursus på opfordring fra familien, som mente, at han burde opgradere lidt på sikkerheden.

Fra inkasso til boliger

Lars Andersen blev helt bogstaveligt født ind i den almene boligsektor. Dog boede forældrene hos konkurrenten, som dengang hed Odense Almennyttige Boligselskab, men som senere blev til Fyns almennyttige Boligselskab.
Men samme år blev Odense AndelsBoligforening stiftet. Og hvem kunne dengang vide, at Lars Andersen mange år senere skulle sætte sig i direktørstolen netop her?

Som nyuddannet jurist i 1973 begyndte han sin karriere - først som advokatfuldmægtig og dernæst som advokat. Det var en karriere, der stoppede med et mavesår. Mens mavesåret blev sat i bero, fortsatte karrieren i stedet i Odense Kommune ved inkassokontoret, indtil Lars Andersen og OAB fandt hinanden i 1986.

- Jeg blev ansat i udlejningen med diverse ad hoc-opgaver, og det skal jeg love for, at der også var. Der røg en direktørstilling ind på opgavelisten fra den 1. april 1994, og det er så den længste aprilsnar jeg har deltaget i, griner han.

Færre regler, tak

- I Århus boede vi også alment i Arbejdernes Boligforening. Der var en hel masse, man ikke måtte. Det har fulgt med mig siden, siger Lars Andersen, som godt er klar over, at det måske ikke er færre regler, jurister normalt efterspørger:

- Men det der med at lægge begrænsninger på folk, det dur ikke. Der var engang nogle beboere i Lærkeparken, der klagede over, at børnene spillede fodbold. På græsplænen. Hvorfor skal man lægge begrænsninger på folk? Jo færre regler man har, jo nemmere er det at overholde dem.

En regel gælder dog over alle . Det er, at man skal opføre sig ordentligt og lade være med at være til gene for andre. Til gengæld er råderummet i de almene boliger blevet væsentligt større i de år, boligdirektøren har været i branchen.

- Folk har langt større råderet over deres boliger i dag. Man kan selv indrette sin bolig og for eksempel installere nyt køkken. De, der bor i tæt, lav bebyggelse, kan selv råde over de arealer, der ligger op af deres egen bolig. Vi kan tilgodese folks individuelle behov, og det er en nyskabelse, siger han.

Han påpeger også, at man i et område som Vollsmose via helhedsplaner har mulighed for at sætte sit præg på, hvordan udviklingen skal være. Vollsmose har undergået store fysiske forandringer gennem årene. Og Lars Andersen håber, at den erfaring, man har høstet med den boligsociale indsats, vil blive brugt i en ny helhedsplan.

- Der har været mange tiltag og et hav af projekter - og det har ikke været nemt at håndtere. Hverken for de, der er aktører, eller for beboerne. Man er nødsaget til at have særlige indsatser, og jeg håber, at man bruger erfaringen i en ny helhedsplan, slutter Lars Andersen, der nu selv vil overlade næste helhedsplansperiode til en ny og endnu ikke udnævnt direktør.

Selv tager han hul på det første fjumreår af forhåbentligt mange. For som han selv siger:

- Hvis der findes et liv før døden, så vil jeg da godt prøve at leve det!