Beboere i Vollsmose opsatte på at hæve stemmeprocenten
31-08-2011 | At bo i Danmark
I P3 nyhederne kl. 7:00 kunne man her til morgen høre et indslag fra Vollsmose omhandlende de initiativer, der bliver taget i Vollsmose for at hæve stemmeprocenten i bydelen.
Mahmoud Daoud, formand for Integrationsrådet i Odense udtaler til nyhederne, at:
- Beboerne i Vollsmose er opsatte på at gøre noget ved den dårlige stemmedeltagelse, derfor er vi igang med at arrangere et valgmøde for beboerne. Deres kendskab til de politiske partier er meget begrænset, og mange har ikke en forståelse af, at deres stemme kan gøre en forskel.
Udover at der arrangeres et valgmøde i Vollsmose den 12. september, har alle de opstillede partier fået deres egen valgbutik i centret. Her kan de få oplysninger omkring de enkelte partiers standpunkter.
- Politikbutikkerne er en god måde at møde de opstillede kandidater på og stille de spørgsmål, man brænder for, fortæller Helle Fjord Larsen, leder af Mediehus Vollsmose.
Ydermere kan man på Vollsmose Bibliotek brevstemme, hvilket også gerne skulle være med til at sende stemmeprocenten i vejret.
Hør hele indslaget HER
Vælg ugedag - onsdag - vælg tidspukt kl. 7:00

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|