Ansøg om forlængelse af familiesammenføring på nettet
12-05-2011 | At bo i Danmark
Nye digitale selvbetjeningsløsninger gør det muligt at ansøge om familiesammenføring online, hvis man har en computer med internetforbindelse samt et NemID eller en digital signatur.
Med introduktionen af to nye digitale ansøgningsblanketter kan Udlændingeservices brugere fra 5. maj ansøge om forlængelse af familiesammenføring over internettet.
Det skriver nyidanmark.dk
De nye digitale selvbetjeningsløsninger er et alternativ til de traditionelle blanketter i papirformat og skal gøre ansøgningsprocessen nemmere for brugerne.
Det er i forvejen muligt at indsende en række digitale ansøgningsblanketter på erhvervsområdet, og nu er turen så kommet til familiesammenføringsområdet.
De digitale ansøgningsblanketter indeholder en detaljeret vejledning i, hvordan du udfylder og indsender din digitale ansøgning om forlængelse af familiesammenføring. De digitale ansøgningsblanketter findes også på engelsk.
Du kan læse mere om de nye digitale selvbetjeningsløsninger og se ansøgningsblanketterne her 
Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|