8 ud af 10 nydanske børn er i dagtilbud
10-06-2011 | At bo i Danmark
Hovedparten af efterkommerbørn med ikke-vestlig baggrund er i dagtilbud. På landsplan er det mere end 8 ud af 10, som går i vuggestue eller børnehave. Men der er stor forskel på, hvilke kommuner der er bedst til at få børnene i dagtilbud.
Haderslev, Silkeborg og Randers Kommuner ligger helt i top med henholdsvis 93, 92 og 91 procent af de 1-5-årige efterkommerbørn i dagtilbud.
Det skriver nyidanmark.dk.
De tre største kommuner med flest indbyggere i Danmark placerer sig alle uden for feltet af de ti kommuner med de største andele af 1-5-årige efterkommere i dagtilbud.
Århus placerer sig bedst i forhold til andelen af efterkommere og etniske danskere i dagtilbud, og både andelen af efterkommere og etniske danskere (85 procent og 96 procent) er således 3 procentpoint højere end på landsplan.
Odense Kommune ligger med sin andel af efterkommere i dagtilbud på 83 procent 1 procentpoint over landsgennemsnittet, mens Københavns Kommune med 76 procent af efterkommere i dagtilbud befinder sig 6 procent under landsgennemsnittet.
Se tabeller med andele af efterkommerbørn i dagtilbud her

Skriv din mening
Der er ingen kommentarer endnu.
|