Ambassadør vild med Vollsmose
Ambassadør vild med Vollsmose: Den amerikanske ambassadør, Laurie Fulton, skal besøge Vollsmose flere gange i løbet af foråret. Ambassadøren er vild med Vollsmose, som hun kalder et meget levende samfund.
Laurie Fulton besøgte også Vollsmose for et år siden. Denne gang har hun inviteret sig selv for at få et mere indgående kendskab til de mange initiativer i bydelen. Blandt andet besøgte hun Palmehaven for at høre om de projekter, der skal få unge videre i job og uddannelse.
Ambassadøren mener, at Vollsmose på mange måder minder om USA med sine mange forskellige befolkningsgrupper, og hun mener, at USA og Danmark kan lære af hinanden, når det handler om integration.