Den boligsociale indsats i Danmark drejer sig om 216 bevillinger som er uddelt til 162 helhedsplaner i boligområder rundt om i landet. Det svarer til, at ca. 545 boligafdelinger er omfattet af indsatsen.
Integrationsministeriets nyhedsmagasin ”Ny i Danmark” sætter spot på de udsatte boligområder, som ifølge magasinet huser mange af Danmarks sociale problemer. Hvordan bliver forbandelsen brudt, og hvad skal der til for at forvandle notspots til hotspots?
Kvarterløft i boligområder virker
Det kan godt lade sig gøre at forbedre Danmarks sociale boligområder, selvom beboersammensætningen ikke ændres. Det mener Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Som eksempel bruger han Vollsmose, der er med i Kvarterløftindsatsen fra slutningen af 1990’erne. Oprindelig var boligområdet tiltænkt middelklassedanskere, men det er aldrig rigtig lykkedes at få dem ind i lejlighedskomplekserne. I stedet har det været karakteristisk for beboerne, at næsten halvdelen har været og er arbejdsløse, og over halvdelen har flygtninge- og/eller indvandrerbaggrund. Alligevel har Kvarterløftindsatsen skabt fysisk bedre rammer og gode sociale projekter med faldende kriminalitet og flere aktiviteter for unge.
Læs mere:
Forebyggende indsats
Hotspot er et pilotprojekt i Københavns Kommune fra 2009, som skal nedbringe kriminalitet og skabe tryghed for familier, børn og unge i socialt belastede boligområder. I 2010 har Folketinget i satspuljeforliget afsat 32 millioner kroner til en integrationsindsats, som indbefatter udbredelse af Hotspot til andre områder i landet.
Læs mere:
En ny ghetto
De udsatte boligområder i Danmark er så uindbydende, at det kun er ressoucesvage mennesker uden valg, der flytter dertil. De store grå betonblokke er typisk bygget ud fra forældede idealer om ”den sunde bolig”. Det fortæller Niels Bjørn, redaktør af en bog om ”ghetto-arkitektur”. Løsningen er mere tryghed i boligområdet og at give beboerne en større følelse af ansvar for deres område. Og det kræver, at boligkomplekserne skal have en ny arkitektur og et nyt og mere levende udseende, der også tiltaler de ressourcestærke borgere.
Læs mere:
Indvandringspolitik efter canadisk forbillede
Asger Aamund, der er formand for Center for Boligsocial Udvikling, mener, at 20 års fejlslagen indvandringspolitik har gjort boligområder til tabersamfund. Områder, hvor flertallet af beboerne er indvandrere på overførselsindkomst blandet med etniske danskere, som tager narko og drikker. Løsningen kan være at sætte et loft på 25 procent for antallet af indvandrere i et boligområde. Dernæst kun at integrere indvandrere, der bidrager til samfundet.
Læs mere: