Støtte og kontakt til sindslidende
Kender du en person – i din omgangskreds, dit nabolag eller fra et andet sted, der har det psykisk dårligt, og som lever ensomt og isoleret, så kontakt Støtte- og Kontaktpersonordningen.
Vi støtter voksne sindslidende, der har brug for hjælp. Vi hjælper den sindslidende med at få kontakt til andre mennesker og med at blive bedre rustet til at klare hverdagens gøremål; indkøb, vask, rengøring og madlavning.
Nøgleord for vores arbejde er gensidig tillid og dialog. Det betyder, at en eventuel kontakt til andre dele af det sociale system altid sker i tæt samarbejde med den sindslidende.
Vi har tavshedspligt og lægger vægt på, at den enkelte sindslidende kan bevare sin anonymitet. Kontakt med os kan derfor foregå uden, at det involverer andre.
Skriv eller ring til:
Støtte- og Kontaktpersonordningen
Absalonsgade 17
5000 Odense C
Telefon: 65 51 61 61