Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder mellem 16 og 24 år med anden etnisk baggrund end dansk. Ideen med projektet er at støtte unge kvinder i at realisere deres drømme og ambitioner i forhold til uddannelse, fritidsliv, karriere/job og netværk. Redskaberne er en-til-en mentorforløb og netværksaktiviteter.
Projektet er for unge kvinder i Odense - fortrinsvis fra Vollsmose.
- Projektet skal bidrage til, at de unge kvinder kan finde frem til deres helt personlige vej. Navnet Min Egen Vej skal signalere, at det hverken er forældrenes måde eller en speciel dansk måde, at tingene skal gøres på. Jeg har selv stået mellem to kulturer og to generationer. Mine forældre støttede mig selvfølgelig undervejs, men de kom med de traditionelle bud. Jeg var heldig at finde en uformel mentor i min studievejleder i gymnasiet. (Jamal El-obari, projektkoordinator, KVINFOs Mentornetværk.)
Initiativtager til projektet er KVINFOs Mentornetværk i Odense.
Projektet er støttet med 2,4 mio. kroner af Egmont Fonden 2010 - 2012
Kontakt Mette eller Jamal på 60 18 52 20 eller mentor_odense@kvinfo.dk
Bliv ven med Min Egen Vej på facebook - gruppen hedder 'Min Egen Vej'