Fritidsbutikken er et informationscenter for oplysninger om fritidsmuligheder i Vollsmose området og omegn. Her kan man få hjælp og vejledning med at finde det rigtige fritidstilbud, få oplyst, hvor og hvornår det foregår, samt hvem der er kontaktperson for den aktivitet, der vælges. Hvis den ønskede aktivitet ikke findes i Vollsmose området hjælper vi gerne med at finde den et andet sted i Odense.
Den Frie Rådgivning, Ungdomsrådet i Vollsmose, projekt Get2sport samt Fritidsafdelingens integrationsteam har sin base i Fritidsbutikken
Fritidsbutikken varetager også koordinering af forskellige lokale arrangementer. Ca. 30 frivillige foreninger, klubber og væresteder m.fl. foruden Rising Ungdomsskole og Odense Kommunens Fritidsafdeling står bag Fritidsbutikken.
Fritidsbutikken er også servicecenter for de frivillige foreninger, klubber og væresteder. Foreningens interesser varetages af en brugergruppe hvor der sidder 3 foreningsrepræsentanter. Ud over det arrangeres der 2 årlige Stormøder / temamøder, hvor frivillige ledere fra Vollsmose kan udveksler erfaringer, idéer, porblemløsninger m.m. på tværs af interesseområder.
Fritidsbutikken råder over et medieværksted, som frit kan bruges af frivillige foreninger i Vollsmose. Personalet hjælper gerne med opsætning af klubblader, plakater m.m..
Fritidsbutikken findes under Vollsmose Kulturhus ved indgang mod Vollsmose Svømmehal.
Åbningstider:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 12.30 - 18.00
Tirsdag og fredag kl. 12.30 - 16.00
Lørdag lukket
Kontakt:
Tlf.: 63 75 08 50
E-mail: info@fritidsbutikken-odense.dk
Se mere på vores hjemmeside www.fritidsbutikken-odense.dk