Hvordan går det med beskæftigelsen?

Over fire aviser sætter Vollsmose Avisen fokus på emner, som gang på gang bliver bragt op i debatten om Vollsmoses udvikling eller mangel på samme. Andet tema i serien handler om beskæftigelse. 

Flere beboere skal i arbejde og tjene deres egen løn. Det har fra flere sider og igennem mange år været et politisk mål for særligt udsatte områder som Vollsmose. Ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nyeste ghettoliste fra december 2017 har mere end halvdelen af 18-64-årige i Vollsmose ikke tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, og sådan har det mere eller mindre også set ud de foregående år.

LÆS OGSÅ: Beboersammensætning – hvordan går det?

Kigger man på nyere tal fra Odense Kommune og alene på andelen af beboere i Vollsmose, som er i arbejde, kan man dog se en lille stigning blandt de 16-66 årige, som er i job. Ser man isoleret på gruppen af unge mellem 18-29 år, kan man se endnu en lidt større stigning i antallet af beskæftigede.

LÆS OGSÅ: Mentor viser beboere vejen til job

Over fire aviser sætter Vollsmose Avisen fokus på emner, som gang på gang bliver bragt op i debatten om Vollsmoses udvikling eller mangel på samme. Med fakta, statistikker og interviews med beboere og fagpersoner kigger vi på, hvordan det står til med beboersammensætning, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet i Vollsmose. Dette er andet tema i serien og handler om beskæftigelse.

Alternativ billede tekst

‘Et arbejde ville gøre mig komplet’

Tekst: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist

Jeg er i praktik som cater i en kantine. Jeg har sendt mange CV’er og ansøgninger til forskellige restauranter og kantiner på Fyn, for jeg elsker at lave mad og vil gerne være køkkenmedhjælper eller kantineassistent. Jeg har været arbejdsløs mange gange, og det er svært både økonomisk og personligt. Et arbejde betyder meget for mig. Det er en del af min identitet, og jeg føler mig komplet, når jeg har en hverdag og en arbejdsrutine. For at komme i arbejde har jeg lavet et realistisk CV og en god ansøgning, som repræsenterer mig, og så kræver det selvfølgelig meget beslutsomhed og motivation. Min største udfordring er, at jeg ikke snakker flydende dansk.

Alternativ billede tekst

‘Jeg søgte bredt og fik drømmejobbet’

Jeg blev uddannet social- og sundhedshjælper i 2005. Da jeg var nyuddannet, gik jeg ledig i tre måneder, inden jeg fik et toårigt vikariat i Faaborg.  Det var aldrig rart, når familie og venner spurgte, hvorfor jeg ikke havde fundet et arbejde, og det var heller ikke særligt motiverende at få det ene afslag efter det andet. Men jeg søgte både dag-, aften- og nattevagter, og det gav pote til sidst. Da mit vikariat sluttede i  2007, var jeg ledig og på dagpenge i nogle måneder, inden jeg fik en stilling som fast nattevagt i Odense, hvor jeg nu er på 11. år. Mit arbejde betyder meget for mig. Da jeg var teenager, var jeg meget sammen med min farmor efter skoletid, og det blev min drøm at arbejde med ældre. Så man kan sige, at jeg har fået drømmejobbet som social- og sundhedshjælper.  Det passer mig også godt at arbejde om natten, og det er rart at få af vide af de pårørende, at de er glade for, at der er nogle til at passe og hjælpe de ældre om natten. Mit råd til ledige er: Følg dine ønsker og brug de muligheder, der er for at få hjælp såsom jobkonsulenter, erhvervspraktik og andet vejledning.

 

Alternativ billede tekst

‘Mit danske er den største barriere’

Min største udfordring ved at finde et job er mine sprogfærdigheder. Jeg har en kandidatuddannelse i sociologi fra Nepal og har arbejdet med humanitære organisationer i seks år og beskæftiget mig med blandt andet retshjælp, personlighedsudvikling og uddannelse. Jeg ønsker at arbejde med unge, misbrugere og socialt udsatte mennesker her i Danmark, og inden for de felter er sprog meget vigtigt. Men jeg taler ikke flydende dansk. Derfor er jeg begyndt at søge arbejde inden for andre områder, mens jeg øver mit danske, såsom event management og fundraising. Både fordi jeg har erfaring med området, men også fordi det er jobs, hvor man ofte taler engelsk. Jeg har deltaget i mange arrangementer og workshops med jobkonsulenter for at finde arbejde, og jeg har søgt i mere end halvandet år. Sidste år blev jeg gravid og fødte min datter, så i øjeblikket er jeg på barsel. Men fra marts er jeg klar til at arbejde, og så begynder jeg at søge igen.

Alternativ billede tekst

Skiftede ledighed ud med egen butik

Jeg var på et tidspunkt ledig i to år. Det var virkelig frygteligt og frustrerende. I situationen følte jeg ikke, at jeg slog til. Jeg følte mig også isoleret og uden for fællesskabet, og det kunne være svært at fylde dagen ud med ting at lave. Når man er ledig i længere tid, er det svært at blive ved med at holde motivationen. Jeg mistede selv gejsten og troen på egne evner. Samtidig var der nogle i min nære omgangskreds, der så ned på, at jeg var uden arbejde, og jeg følte, at jeg hele tiden skulle forsvare mig.

Der var også en masse barrierer for at komme i arbejde, som jeg nok til dels selv opfandt. Jeg tænkte, at min alder eller at jeg var fra Vollsmose måske var en forhindring for at komme i arbejde, og det påvirkede modet, hvilket nok også smittede af i mine ansøgninger.

Jeg startede min butik HrHobby, fordi jeg ikke kunne holde ud at gå ledig længere. Der skulle ske noget. Via min uddannelse i international handel og markedsføring havde jeg allerede lavet en del forarbejde og undersøgt muligheden for at lave en hobbybutik i Vollsmose, så jeg kastede mig ud i det.

Selvom det har været hårdt arbejde, så er det dejligt at have noget at stå op til, og det er dejligt at føle, at jeg står op til noget, jeg selv har skabt. Men selvom arbejdet fylder meget, er det heller ikke alt – det lærte jeg, mens jeg var ledig. Det er vigtigt også at have andre ting i livet. Især som ledig, hvor man har brug for at fylde tiden ud, så man ikke går fuldstændig i stå.

Mit bedste råd til andre ledige er: Klø på og mist ikke modet.